Phenomenal Viborg tester MUCO platformen I den virkelige verden.

Fra oktober 2025 til februar 2026 samarbejder Phenomenal Viborg med Naturhistorisk Museum i Aarhus, hvor vi tester MUCO-platformen i museale sammenhænge. Udstillingen hedder IMAGINE THIS og er på alle måder et besøg værd.
Foreløbig status er at MUCO platformen fungerer upåklageligt, og tusindvis af gæster har allerede oplevet platformen. Eksempelvis håndterede Naturhistorisk Museum i uge 42 ca. 2.000 gæster i MUCO. Antallet af oplevelser var tre: Kaskelot, Solsystemet og Aquarium og publikumsreaktionerne var overvældende positive.
Ved “I Love Science”-eventen i Bruxelles i oktober testede vi MUCO for et stort publikum. Over 1.100 personer oplevede en islandsk vulkansk hule med animation.
Foreløbig konklusion:
MUCO er en holdbar og økonomisk bæredygtig platform sammenlignet med tidligere single-user VR-oplevelser.
MUCO platformen egner sig til mange formål, hvor flere personer frit skal kunne bevæge sig rundt i ét eller flere projekter.
